10 tips til jeres drømmebryllup
Vi elsker bryllupper, og vil gerne hjælpe jer godt på vej.
1. Planlæg sammen
Det er vigtigt at forventningsafstemme og gøre tingene sammen, da det (selvom mændene aldrig vil indrømme det), er en drøm og en stor ting for begge parter. Derfor skal I sammen tale om jeres drømme, ønsker og budget for dagen.
2. Vær i god tid
Det er med at være i god tid når tingene skal bookes, og her er der ikke kun tale om lokaler, men ALT.
Kirker, lokaler, leverandører af både mad, drikke, lyd, lys, pynt og hvad der ellers måtte være med til at gøre dagen perfekt.
De gode og populære ting bliver hurtigt booket, og kan nemt være optaget mere end 2 år frem, på specielle dage.
3. Be realistic
Punkt nummer tre er måske liiiiidt mere møntet på kvinderne – det handler om at være realistisk både med ønsker til lokationen, selve festen, og budgettet.
4. Tal sammen undervejs
Det er JERES store dag, og det er vigtigt at I begge to får den dag, og det bryllup I drømmer om, derfor er det vigtigt at I undervejs taler sammen, ligeså vel som I skal planlægge sammen.
5. Book en tid hos en bryllupsarrangør
For mange vil det ofte være det første bryllup, og det skal selvfølgelig være perfekt uanset om det er første, anden eller tredje gang man skal afholde et bryllup. Det kan være lige svært at overskue hele planlægningen hver gang. Og så skal man jo også overholde budgettet og puha… der er mange ting at tage stilling til.
Men hvem bygger et hus uden at rådføre sig med en arkitekt? Præcis.
Derfor anbefaler vi Gitte fra A Day 2 Remember, hun er professionel bryllupsplanlægger, og hun er noget helt særligt <3
6. Hold fokus
Det er enormt vigtigt at holde fokus undervejs. Planlægningen starter tidligt og derfor er der rig mulighed for at blive inspireret gennem et helt år – men det er altså vigtigt at bevare den oprindelige plan, så både planer og økonomi ikke ender med at løbe løbsk.
7. Forskellen
Der er stor forskel på om du er mand eller kvinde – ingen dårligere end andre. Men vi planlægger meget forskelligt, og har måske forskellige drømme. Derfor er det vigtigt at respektere hinandens forskelligeheder som opstår under planlægningen. Er du kvinde, så brug dine veninder til at tale alle de mange detaljer igennem (ja kvinder har dét behov) og er du mand, så brug vennerne til at læsse lidt af på, når du er træt af snakken om tyl, roser og om det er den lyse pink eller den mørke pink der er rigtigt (for JA, det kommer).
8. Prioritetslister
Lav en liste til hvert element i planlægningen. Ved at lave lister har I allerede tidligt, taget stilling til mange ting på forhånd, såsom hvor mange gæster skal der med, hvor skal det holdes, hvilken kirke er det i, eller skal vi være udenfor, hvordan skal vi transporteres, skal det være hestevogn eller motorcykel og alt det andet der er vigtigt at få på plads inden der går stress og unødige diskussioner i den.
9. Always have a plan B
I har brugt 100 år på at planlægge den store dag, MEN der er altså mange ting på selve dagen, som bare ikke kan kontrolleres selvom man rigtig gerne vil. Ved at have en plan B, som tager højde for vores alles værste mareridt – nemlig dårligt vejr og andre detaljer, skaber du en ro indeni så du kan slappe af velvidende om at der er altså tænkt over tingene.
10. Rejs væk
Honeymoon, uh det er jo en af de bedre ting ved alt det her brylluphajs. Tid til at slappe af og nyde hinanden efter et hektisk år med massere af planlægning.
I har haft en fantastisk bryllupsfest, og nu skal I altså nyde jeres nye titler som Hr. og Fru. Danmark. Skyen er lyserød, og I vender og drejer alle detaljer for bryllupsdagen, med et kæmpe smil på læben, der er tid til at nyde det og lade det bundfælde.
Derfor er det altså vigtigt at I rejser væk fra hverdagen, måske bare et par dage – det behøver hverken være en lang eller dyr rejse. Men okay, 14 dage på maldiverne lyder da ikke helt dårligt?
Eller et par dage i Berlin, kan også gøre underværker. Det handler altså blot om at komme til et sted, hvor I i hvert fald ikke selv skal ordne vasketøjet, handle ind, eller gøre rent. Væk fra hverdagen et par dage – og nyd hinanden til fulde!