Traditionen tro

Vi har samlet nogen af de mest populære bryllupstraditioner og skikke ifølge dansk tradition.

Brudens ankomst
Ifølge traditioner ankommer bruden sammen med den/dem som skal følge hende op ad alteret, som de sidste til kirken.
I kirken går bruden til venstre for hendes følge, samt står/sidder i venstre side af alteret.
Ifølge gammel tradition er det som regel brudens far som fører hende op ad kirkegulvet.

Gommens ankomst
Såvel som bruden ifølge gammel dansk tradition ankommer som den sidste, så ankommer gommen ifølge gammel dansk tradition som den første i kirken. Gommen ankommer som regel med sin forlover(e), og stiller/sætter sig i højre side af alteret, hvor han her venter på sine gæster og sin brud.

Transporten
Det nygifte par forlader som regel kirken i en flot udsmykket bil, eller et andet flot udsmykket form for transportmiddel. Evt. motorcykel, cykel eller andre sjove ideer. Transportmidlet er typisk pyntet, og derudover ser man næsten altid et skilt på transportmidlet med teksten ”Nygifte”.

Brudebuketten
I følge traditionen er det gommen som køber og derved vælger blomsterne som skal indgå i brudebuketten.

Herudover ifølge tradition kastes brudebuketten ud til kvinderne i selskabet, og den som griber den siges at være den næste der skal giftes. Man kan også lægge buketten på en slægtnings grav, hvilket siges at bringe lykke. Men man kan altså også sende sin buket til tørring og dermed beholde den som minde efterfølgende.

Brudekjolen
Brudekjolen er et af de helt store omdrejningspunkter ved brylluppet. Derfor er der af gode grunde forbundet mange traditioner og symbolik med den.

Først og fremmest skal det siges at en brudekjole, kan være alle farver. Den mest populære farve er hvid. Hvid symboliserer renhed og uskyldighed, som de ugifte ungmøer siges at være. Nogen mener at hvis man har børn før man bliver gift må brudekjolen ikke være helt hvid, så skal den være knækket hvid. Men man skal vælge den farve man bedst kan lide.

En anden æld gammel tradition forbundet med kjolen, er at gommen ikke må se brudekjolen før den store dag. Faktisk må gommen først se kjolen når den sidder på bruden og dørene til våbenhuset går op og bruden tager det første skridt op mod alteret og hendes gom.

I forbindelse med påklædning af bruden siges det også at bruden skal bære noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt på bryllupsdagen – hvad der er hvad, er helt op til bruden selv.

Brudepiger og brudesvende
Som regel har både bruden og gommen søskende, andet familie eller gode venner ved deres side til deres bryllup. Deres opgave er at assistere dem på selve dagen med diverse ting. Brudepigerne går ofte foran eller bagved bruden når hun går op ad kirkegulvet.

Brudevals
Brudevalsen er for mange både par og gæster et stort omdrejningspunkt til festen – det er overgangen fra ugift til gift.

Brudevalsen danses som regel efter middagen og talerne, men før midnat.

En dansk tradition under dansen er at brudeparret er omringet af venner og familie, som langsomt rykker tættere ind på parret, samtidig med de klapper i takt til sangen. Til sidst, når der simpelthen ikke er mere plads at danse på for brudeparret, afsluttes brudevalsen med et kys.

Herefter bliver gommens sokker som regel klippet, som en gammel tradition om at nu kan/skal gommen ikke imponerer andre kvinder med hans pæne sokker.

 

Dette var altså bare en udpluk af en masse ældgamle danske traditioner forbundet med et bryllup. Man kan sige at disse er dem som oftest følges – heldigvis er det ikke noget man skal. Så længe dagen er lige som man ønsker, og man har alle dem man holder af omkring sig, skal man gøre som man vil.