Lad os kalde det bryllup på budget
Ikke alles budget rækker til at leje slot, limousiner og privat bryllupsarrangør, men et bryllup behøver ikke være dyrt for at være godt.
Lad os kan kalde det bryllup på budget. Ikke alles budget rækker til at leje slot, limousiner og privat bryllupsarrangør, men et bryllup behøver ikke være dyrt for at være godt.
Det handler om forventningen og rådighedsbeløbet. Derfor er det en god ide altid at lægge et budget og gerne gør det fra start, så I ved hvad I har at gøre godt med.
Vær realistiske og undersøg markedet, hvad I har muligheder. Sæt et beløb på hver post, og hold løbende øje med hvor meget I bruger og hvor meget I har tilbage.
Brug jeres netværk, måske I kender en der kender én som er frisør og kan klare hår og make up eller måske gøre det selv. Måske I også kender en som har noget musik eller et band I kan leje til billigere penge, eller måske endda gratis. Det er en kæmpe fordel at gøre brug af sit netværk, og som regel vil de fleste gerne give en hånd med når det gælder jeres bryllup for de ønsker lige så vel som jer at det bliver en fest uden lige.
Som regel bliver bryllupper holdt i de smukke grønne forår og sommer nuancer, og det er selvfølgelig også her det er dyrest, ligesom med sommerferie. Måske I kan spare lidt på at holde jeres bryllup i de lige så smukke efterårsnuancer, da det er uden for sæson. Når vi nu er ved hvornår I skal afholde jeres bryllup, er det altid uanset sæson en god ide at bestille fest lokale i god tid, og vi mener rigtig god tid. Der er altid rift om lokalerne og dagene – hvis I vil spare yderligt kan det være en mulighed at holde festen derhjemme for at minimere eller skære den udgift helt væk. Det kan også være I vælger kun de nærmeste og I derfor kan holde det i stuen derhjemme – hvilket gør udgiften mindre og intimiteten og stemningen endnu bedre. I den forbindelse kan I selv lave jeres bordkort, pynt og hvad der ellers måtte være, det er der altså også en hel del charme over. Hvis ikke, kan I købe en hel masse ting billigt på f.eks. Ebay.
Mad skal der jo også til, og måske I også her kender en kok, eller en tjener eller nogen der vil stege et par bøffer til jer. Måske I selv hopper i køkkenet med hjælp fra familie og venner – her er det en god ide at vælge en menu som kan forberedes i ugerne op til festen, så I ikke skal stå med det hele på dagen. Mange vælger cateringfirmaer, hvis I gør, sørg for at undersøg samtlige muligheder, prøvesmag, og tjek anmeldelserne først.
Til mad hører drikke, og her kan I jo spare gevaldigt på budgettet hvis I tager en tur over grænsen og køber hvad I skal have i Tyskland. Pssst… her kan man også få endnu større mængder af slik end i Danmark, og lækre sager skal der jo også til.
En af de (måske) vigtigste poster, alt efter hvem man er, og hvad man ønsker, er tøjet. Måske rækker budget ikke til den kæmpe prinsesse kjole man går og drømmer om. Frygt ej, det er der råd for. Hvis det er kan I leje drømmekjole og smokingen, og lad os være ærlige, vi bruger det jo alligevel kun den ene dag, og det er væsentlige billigere at leje for én dag end at købe. Hvis I ønsker at købe, køb i god til og hold øje med når butikkerne holder udsalg, eller find noget brugt på diverse secondhand sider.
Når det så er sagt, husk at nyd jeres dag, det er jeres dag, og jer der skal føle jer til passe og nyde det og hinanden.