Jeres møder er vigtige, det er her I skaber den gode stemning, kommer med de gode ideer og her I virkelig skaber samarbejdet

Det er vigtigt at I sørger for at få en god begyndelse, det giver et godt boost, da en sløv start kan være drænende.

Der er flere måder I kan starte jeres møder på, men inspiration er altid en god ide. Sæt gang i deltagernes tanker, ved at vise dem noget som kan bruges til at inspirerer dem – helst noget som måske omhandler emnet ved dagens møde. F.eks. kan det være billeder, videoer, citater eller en TED-talk.

Udover inspirationen, er det altid uanset hvad du holder en rigtig god ide at opsummér agendaen. Her gøres det tydeligt hvor meget tid, der er afsat til hvert punkt, det giver et bedre overblik, og en klar forståelse for alle deltagere hvad der kommer til at ske under dagens møde.

Hvis I vil skabe rigtig god stemning, kan I starte med at lege en leg. Det giver energi og stimulerer hjernen til at tænke kreativt. Og så er det jo bare sjovt!

Start ud med små konkurrencer eller lege såsom ’Tegn og gæt’, måske ’Kahoot’, eller andre former for quiz, eller måske tage en lille omgang stafet.

Et godt grin er altid en god start. Vidste I at, det at grine sammen afhjælper stress, er afslappende og styrker samarbejde? Start med at træne lattermusklerne. Ikke fordi I bare skal sidde og grine alle sammen på en gang, men måske tage en omgang hvor hver mødedeltager fortæller sin aller bedste (eller værste) joke, eller finde nogen sjove klip som man umuligt kan undgå at grine af.

Hvis vi skal holde os til det seriøse, kan I også starte med en check-in øvelse, hvor spørgsmålet til deltagerne lyder på noget så simpelt som hvad de forventer at få ud af mødet. Det gør at I sammen kan flytte fokus til formålet og finde en fælles retning. Efter mødet kan man hvis man har lyst, fortælle om man fik det ud af det man havde forventet, hvis ikke, hvad fik man så ud af det.

Husk under jeres møder som varer en smule længere, at bevæg jer! Et menneskes kreativitet stiger ved fysisk aktivitet, og nej i behøver ikke lave dødløft eller løbe 5 kilometer – en gåtur rundt om bygningen er nok. Det handler om at stå op, gå og frisk luft. Start mødet med en tur udenfor, enten mens du opsummerer agenden, leger en lej, fortæller dårlige jokes, eller bare byder deltagerne velkommen. I løbet af mødet kan det også være en god ide at tage pauserne udenfor, på f.eks. en kort gåtur, det giver også deltagerne mulighed for at smalltalke hvilket styrker deres relationer og energi.

Det at lege, bevæge sig og lave øvelser med sine kollegaer eller de andre mødedeltagere og nødvendigvis ikke noget alle er vant til, eller tryg i, og det kan kræve noget tilvænning.

Derfor kræver det altså at JA-hatten findes frem, og når I tager det hele med et smil, og griner med hinanden, kan det give effektive møder på den lange bane, med nogen forfriskende indspark i den vante møderutine.